Vi kender det vist allesammen ret godt. Du har købt en billig flybillet til en destination et sted i udlandet, men du har fået billetten billigt på bekostning af, at du skal mellemlande.
Mellemlandingen kan være af forskellig varighed, men vil som oftest være af længere varighed, hvis billetten har været ekstra billig.
Nogle gruer den forlængede mellemlanding, fordi der som oftest ikke er meget at tage sig til i en transithal. Men det behøver slet ikke være så kedeligt endda. Der er op til flere sjove og spændende ting, du kan tage dig til, som vi ser nærmere på her.
En VPN kan skabe beskyttelse og åbne op for underholdning
De færreste forbinder VPN’er med underholdning. Alle, der kender bare lidt til en VPN, ved, at det fremfor alt er et sikkerhedsværktøj, som kan skabe ekstra beskyttelse om din enhed og din data. Det gør den ved at kryptere alt indhold, som du sender og modtager på din enhed. Det kan være en rigtig fin fordel, når du eventuelt logger på det offentlige Wi-Fi netværk i lufthavnen eller andre steder på rejsen. Men en VPN kan også skjule din IP-adresse og tildele dig en ny. Det kan også have sikkerhedsmæssige fordele, men det kan derudover give adgang til underholdning.
Når du rejser i udlandet, vil indhold på danske online portaler som for eksempel DR ikke kunne vises. Det er kun danske borgere i Danmark, der kan se DR’s indhold. Når du prøver at logge på DR fra udlandet, vil DR kunne se, at du surfer fra et andet land. Hjemmesiden tror derfor, at du er en udlænding. Slår du imidlertid din VPN til på din telefon eller laptop og vælger at surfe fra en VPN-server i Danmark, så vil du faktisk kunne få adgang til indholdet. Du kan eventuelt selv få syn for sagen ved at få en VPN gratis prøveperiode.
Få nogle kilometer i benene på de lange gange i transithallen
Eftersom der er tale om en mellemlanding, så har du allerede tilbagelagt en længere flyrejse med formodentligt meget lidt benplads og tid til fysisk udfoldelse. Og du skal jo afsted igen indenfor overskuelig tid og vil derfor igen være pakket ned som sild i en tønde på de smalle flysæder.
Du kunne her med fordel overveje at bruge noget af din mellemlandingstid på at strække benene og simpelthen få nogle meter eller måske endda kilometer i benene. Det er ikke som sådan farligt for kroppen at rejse, men der er alligevel et vist tryk, som kroppen udsættes for. Derfor vil dit kredsløb takke dig for, hvis du bruger noget af ventetiden på at gå nogle længere ture langs gangene i lufthavnen.
Brug eventuelt kilometertælleren på din iPhone eller Android for at gøre turene lidt sjovere. Så kan du udfordre dig selv og se, hvor lang du kan nå at gå, inden kroppen igen tager plads i flyet på vej mod din endelige destination.
Tag en sviptur ind til byen
Der er ikke nødvendigvis nogen, der tvinger dig til at bruge tiden i transithallen i lufthavnen. Det er faktisk ofte muligt at bevæge sig ud af lufthavnen, så længe man har sit boardingkort klar til næste flyvning. Har du adskillige timer, måske en halv dag, til rådighed, så kan du måske nå at tage en lufthavnsbus eller metro ind til byen eller området, hvor lufthavnen ligger i. Husk dog at medbringe dit pas, din billet og dit boardingkort, til når du vender tilbage til lufthavnen.
Smag på den lokale mad, hvis det er henunder aftenen, eller få en frokost et sted på en café i byen. Måske kan du endda nå at besøge det lokale museum eller shoppe på byens indkøbsstrøg. Man kan lige så godt udnytte muligheden for at se den by, man mellemlander i, hvis chancen byder sig. Så kan der også krydses endnu en rejsedestination af på listen over historiske steder, du har besøgt. Sørg dog for alt i verden for, at du IKKE misser dit fly videre.
