De otte længste broer i Portugal (2025)

af | 2. januar 2025

Portugal har en af Europas næstlængste bro og rejser du til Lissabon, så bør du tage turen over den.

En såkaldt pontist er person som elsker broer (fra det latinske pontis, som betyder bro). Og dem bliver der flere og flere af, sågar dem som rejser efter at opleve og se broer, rundt om i verden.

Er du pontist og samtidig Portugal elsker, så får du her en liste over landet otte længest broer og hele historien om Europas næstlængste bro, nemlig Vasco da Gama-broen. Skal du til Portugal så planlæg ferien hos vores venner fra Portugaldeal.

Bro (portugisisk navn) Længde
1 Ponte Vasco da Gama (1998) 17.185 meter
2 25 de Abril Bridge (1966) 2.277 meter
3 Ponte de São João (1991) 1.140 meter
4 Guadiana International Bridge (1991) 666 meter
5 Ponte Maria Pia (1877) 563 meter
6 Ponte da Arrábida (1963) 493 meter
7 Ponte Luís I (1886) 385 meter
8 Ponte Infante D. Henrique (2003) 371 meter

Kilde: bridgeinfo.net/list/portugal.

Vasco da Gama-broen

Vasco da Gama-broen er et arkitektonisk vidunder, der strækker sig over floden Tejo i Lissabon, Portugal. Med en længde på 17,2 kilometer er den den længste bro i Europa, og den spiller en afgørende rolle for trafikforbindelserne i regionen. Broen blev åbnet i 1998 som en del af fejringen af 500-året for Vasco da Gamas rejse til Indien. I denne artikel vil vi dykke ned i broens historie, konstruktion, design, økonomiske betydning og dens rolle i det moderne samfund.

Historie

Behovet for en ny bro over Tejo-floden opstod i 1990’erne på grund af den voksende trafikbelastning på den eksisterende 25. april-bro. Regeringen besluttede at bygge en ny forbindelse for at mindske trængslen og forbedre infrastrukturen mellem det nordlige og sydlige Portugal. Vasco da Gama-broen blev navngivet efter den berømte portugisiske opdagelsesrejsende, der åbnede sejlruten til Indien i 1498.

Planlægnings- og designfasen begyndte i 1991, og byggeriet blev igangsat i 1995. Projektet blev ledet af et konsortium af portugisiske, britiske og franske ingeniørfirmaer. Formålet var ikke kun at reducere trafikbelastningen, men også at skabe et ikonisk vartegn for Lissabon.

Konstruktion og design

Vasco da Gama-broen er et teknologisk mesterværk, der kombinerer flere konstruktionsmetoder og materialer for at opnå maksimal holdbarhed og stabilitet. Broen er designet til at kunne modstå jordskælv på op til 8,7 på Richterskalaen, hvilket er nødvendigt i et område, der tidligere har oplevet store jordskælv.

Byggemetode

Konstruktionen blev opdelt i fem sektioner: den nordlige adgangsvej, hovedbroen, den centrale sektion, den sydlige adgangsvej og en servicevej. Arbejdet involverede tusindvis af ingeniører, bygningsarbejdere og tekniske eksperter, og det tog kun tre år at færdiggøre broen.

Broen er bygget med et kabelophængt design, hvor kablerne forbinder brodækket med de høje pyloner, som står solidt forankret i flodbunden. Denne konstruktion sikrer ikke kun stabilitet, men giver også broen dens karakteristiske visuelle udtryk. Beton og stål blev anvendt i store mængder, og nogle af de mest avancerede bygningsmetoder fra 1990’erne blev brugt til at skabe broen.

Miljøhensyn

Miljøhensyn spillede en central rolle under konstruktionen af Vasco da Gama-broen. Flodmundingen Tejo er et beskyttet naturområde med et rigt økosystem. Bygherrerne tog hensyn til biodiversiteten og undgik at skade det lokale dyreliv. De sikrede, at broens konstruktion ikke forstyrrede de naturlige vandstrømme og fiskebestande.

Teknisk struktur

Broens totale længde på 17,2 km består af 12,3 km over vand og 4,9 km over land. Hovedspændet er 420 meter langt og understøttes af to tærne (pyloner), der rækker 155 meter op i luften. Den gennemsnitlige højde på brodækket er 47 meter over vandoverfladen, hvilket muliggør passage af store skibe under broen.

Broen har seks kørespor, der muliggør en jævn trafikstrøm. I myldretiden tilpasses betalingssystemet, så trafik kan flyde mere effektivt. Den har kapacitet til at håndtere omkring 52.000 biler dagligt, men dette antal kan variere afhængigt af trafikforholdene.

Økonomisk betydning

Vasco da Gama-broen har haft en enorm økonomisk betydning for Lissabon og hele Portugal. Den har forbedret transportforbindelserne mellem Lissabon og de sydlige dele af landet, herunder Algarve-regionen, som er en vigtig turistdestination. Broen har også reduceret rejsetiden betydeligt og lettet presset på den ældre 25. april-bro.
Desuden har broen fremmet regional udvikling og øget ejendomsværdierne i de tilstødende områder. Erhvervslivet har draget fordel af forbedrede logistikforhold, hvilket har bidraget til væksten i lokaløkonomien.

Trafik og vedligeholdelse

Trafikken på Vasco da Gama-broen er tæt, men godt administreret. Det er en betalingsbro, hvor gebyrerne bidrager til vedligeholdelse og reparationer. Driftsomkostningerne er betydelige, men takket være de stabile indtægter fra brugerbetaling er broen fortsat økonomisk levedygtig.

Vedligeholdelsen af broen er en vedvarende proces, hvor tekniske inspektioner og reparationer gennemføres regelmæssigt. Broen er udstyret med avancerede overvågningssystemer, der kan opdage strukturelle problemer, før de udvikler sig til alvorlige skader.

Fremtidsudsigter

Vasco da Gama-broen har været i drift i mere end 25 år, og den forventes at forblive en essentiel transportforbindelse i mange år fremover. Med teknologiske fremskridt kan overvågnings- og vedligeholdelsesarbejdet automatiseres yderligere, hvilket vil forbedre broens levetid og sikkerhed.

Vasco da Gama-broen er mere end blot en bro. Den er et symbol på ingeniørkunst, økonomisk fremgang og arkitektonisk skønhed. Dens indflydelse på transportinfrastrukturen i Portugal har været enorm, og dens design og konstruktion forbliver et forbillede for store broprojekter verden over. Fra dens banebrydende jordskælvssikring til dens engagement i miljøbeskyttelse, Vasco da Gama-broen er en milepæl i moderne civilingeniørkunst.

Læs mere om broen på en.wikipedia.org/wiki/Vasco_da_Gama_Bridge og på lusoponte.pt/en/vasco-da-gama.