Historiske Hamborg, og hvad du skal lave der!

23. september 2021

En spændende rejse behøver ikke altid at gå til den anden side af jorden. Hvis du vil ud over grænsen, men tiden eller budgettet ikke lige siger Japan eller Australien, så bor du heldigvis tæt på en masse utrolig spændende byer!

Én af dem, som vi gerne vil slå et slag for her, er nordtyske Hamborg.

En tur i teateret?

Tysklands næststørste by har naturligvis et rigt kulturliv. Uanset om du er til en vild aften i byen, eller du vil på et mere afslappet restaurant, eller café besøg, eller måske i teateret? Hamborg er hjemsted for Tysklands største teater i form af The Deutsches Schauspielhaus (det tyske skuespilshus), med plads til 1.192 gæster, men også det spritnye operahus fra 2019.

Skuespilhuset især er utrolig flot ude som inde, og huser naturligvis de største forestillinger i Tyskland. Det kan være du lige skal friske de tyske gloser lidt op, men du får klart mest ud af det, hvis du kan følge med på det lokale sprog. Dog er der også internationale forestillinger, så det er værd at holde øje med programmet før turen går sydpå.

Hvad med en tur på stadion?

Hvis du er fodboldfan, så er Hamborg også hjemsted for en af de største rivaliseringer i fodbold – også selvom begge hold spiller i den andenbedste tyske række. Når Hamburger SV møder FC St. Pauli, så går det vildt for sig. HSV er den ‘gamle storklub’ der er langt fra fordums styrke. St. Pauli er den rebelske lillebror. Det er en kamp mellem kulturer og værdier når de mødes, og der er absolut ingen varme følelser.

Skulle du være heldig at sikre dig en plads på Volksparkstadion (HSV) nordvest for centrum, eller Millerntor-Stadion (St. Pauli) tættere på centrum, så er det helt klart besøget værd! Skal spændingen have et nøk opad, kan du altid sidde på din plads og være klar med live betting som kampen skrider frem. Hamborg er da også favoritter, med odds 5.50 her i starten af sæsonen, til at vinde den anden bedste række i Tyskland.

Måske skal du ud og feste?

Hvis teateret eller fodbolden ikke tiltrækker dig, eller du måske blot har lyst til en god tur på bar, så er vi nødt til at slå et slag for Reeperbahn-området. Reeperbahn er et berømt barområde, hvor der altid er gang i den. Uanset om du er på udkig efter et diskotek eller en mindre og mere afslappet bar, så er det i dette kulturrige område, du finder det. Selv hvis turen ikke skal byde på en lang tur ud i nattelivet, så bør du slå et smut forbi og se nabolaget, fyldt med kulturelle tilbud, farver og godt humør. ‘Kiez’ som det kaldes af de lokale, trækker turister fra både ind- og udland.

Der er naturligvis meget andet at finde i en by med 1,8 millioner mennesker. Så det er umuligt at liste det hele af her, men ovenstående skulle gerne give lidt for enhver smag. Hvis ikke, så er alle tre ting et godt pejlemærke for, hvor i Hamborg du kan søge hen eller kigge efter hotel, for at være sikker på at du overnatter tæt på, hvor der virkelig sker noget.